Categories
Vejledninger

Simpelt julepynt af dit broderi

Guide til at lave super simpelt juleophæng med dit broderi, endda helt uden at skulle sy. Bare et broderi, filt, snor og lim

Julehjerte lim

De små søde broderier med julehjerter eller andre små broderier ser rigtigt flotte ud på juletræet eller bare som ekstra pynt rundt i huset. Her får du en guide til hurtigt at lave et stykke simpelt julepynt, der nemt kan tilpasses i farver, størrelse og form. Det samles uden at sy, men bare med en lille klat lim. Du kan også vælge at sætte nummer to broderi på den anden side af julepynten og lave det dobbeltsidet.

Du skal bruge

  • 1 stk. lille broderi
  • 1 saks eller skarp kniv
  • lidt hobbylim eller stoflim
  • 1 stk. filt, der er en anelse større end broderiet
  • 1 snor til ophæng, 10-12 cm lang
  • Skabelon eller lineal

Sådan gør du

  • Find dit broderi og vælg den klippe-skabelon, der passer bedst i størrelse og form
  • Centrér skabelonen og tegn op, så du er klar til at klippe det ekstra stof væk
  • Fjern lidt af stoffets tråde hele vejen rundt, så det frynser lidt
  • Find en klippe-skabelon, der er 1 cm. større og klip et stykke filt ud
  • Klip også et stykke snor 10-12 cm lang
  • Kom lim på filtets ene side. Undgå lim på det yderste af stykket, hvor broderiet ikke dækker. Læg først snoren og så broderiet ovenpå og tryk det hele en anelse sammen før det får lov til at tørre
  • Så er ophænget klar