Når det gælder nål og tråd er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Der er særlige stoffer til hardanger-broderi og hulsøm, der er broderi-papir med fortrykte huller, du kan brodere på strikkede og hæklede sager, du kan finde en lille træplade med huller eller de store pec-boards til opslagstavler eller du kan finde plastik-canvas som er beregnet til korssting og som kan foldes i former fordi det er stift.
Stort set alle slags materialer, hvor en nål kan bruges til at føre tråd fra forside til bagside og tilbage igen kan bruges til at brodere på. Nogle egner sig dog bedre til frit broderi og andre til tællesyning og korssting. Mens andre elementer som størrelse af motivet, farve og materiale mere er en smagssag.
Her kommer en kort gennemgang af forskel på de forskellige typer af stof til broderi.
Stof til frit broderi
Det frie broderi begrænser sig ikke til en bestemt type stof, hvorimod det er meget nemmere at lave ensartede korssting på kvadratisk vævet stof. Fordi der er så mange forskellige sting at vælge mellem er der også nærmest frit slag på valg af stof til broderiet (for slet ikke at tale om valg af farve) – alt fra t-shirts og jeans til silke, hør, polyester og aida kan bruges. Mange foretrækker lærredsvævet broderistof, hvor hullerne er lette at se og nålen ubesværet glider gennem, mens andre hellere vil vælge frit på stofhylden.
I valg af stof er det vigtigt at være opmærksom på at det kan være vanskeligt at brodere på strækstoffer, men der kan et stykke vlies (rivefast eller vandopløseligt) være en god hjælp, så du kan brodere uden at trække stoffet alt for meget sammen og gøre det broderede område rynket. Polyester og meget tynde stoffer kan også være en udfordring fordi nålen skal gennembryde stoffet så mange gange – igen er vlies og måske en broderiramme gode hjælpemidler.
Stof til korssting og andre tællessting
Korssting, bargello, stramaj og petit point er alle broderiteknikker, hvor der tælles og broderes efter et fast mønster. For at få stingene så ens som muligt er de absolut mest brugte stoftyper aida og lærredsvævet hør, bomuld eller blandinger. Fordi stofferne allerede har huller bruges en stump nål for ikke at ødelægge trådene.
Aida – broderistoffet med felter og huller
Aida er en prisbillig type stof, der er let at genkende med de tydelige felter og huller, der viser hvor nålen skal ramme. Oftest er aida lavet af bomuld med fire stoftråde presset sammen, så der bliver tykke “streger” som krydser hinanden og laver mønstret med huller og felter. De forskellige fabrikanter anvender forskellige mængder af stivelse til at gøre aida’en mere eller mindre stift – prøv dig frem og se hvilket mærke, der passer bedst til dig. Det måles i tråde pr. cm (eller pr. inch i engelske lande) og de typiske trådtal er 5,4 tråde/cm (14 tråde/inch) og 6,4 tråde/cm (16 tråde/inch).
Det er super godt til begyndere netop pga. de tydelige felter som gør det nemt at tælle mønstret på stoffet. Nogle personer foretrækker kun at bruge aida til heldækkende mønstre så stoffets struktur ikke ses, mens andre synes det giver lidt kant til broderiet at man kan se stoffet rundt om mønstret. Aida er bedst til broderier med næsten ene tællesting og bagsting, der følger ternenes huller – det kan være svært at lave trekvart-sting eller bagsting, der skal ramme midten af ternet for så skal nålen gennembryde den hårde stofkerne. I det tilfælde er lærredsvævet stof meget bedre.
Stramaj – tern til solidt broderi
Stoffet minder meget om aida med tern og huller og det er lavet i kraftigt hør eller bomuld og broderes typisk med uldgarn. Stramaj-stoffet er meget stift og tykt for at kunne bære alt det tykke garn og holde til at blive brugt, fx puder, tæpper og andre heldækkende broderier. Findes typisk i 4,0 tråde/cm og 5,3 tråde/cm og enten mono- (enkelttrådet) eller alm. stramaj, der er med dobbelte tråde. Stramaj er også populært som påtrykt broderi og findes i versioner med meget store tern, som ofte er børns første møde med korsstingsbroderi.
Lærredsvævet – hør og bomuld med mange tråde
Hør og andre lærredsvævede (evenweave på engelsk) stoffer er ofte brugt når der skal sys løbere, duge og servietter. Trådene er vævet enkeltvist omkring hinanden, og det giver tyndere tråde, der kan flytte sig lidt rundt, hvor aidaens tråde er mere fastlåste. Der er mange flere tråde pr. cm og de mest anvendte trådtal er 11 tråde/cm og 13 tråde/cm. Man kan vælge at brodere helt små sting eller brodere dem over to tråde, så trådtallet i praksis bliver halveret og dermed bliver 11 tråde/cm hør det samme som 5,4 tråde/cm aida. Denne løsning giver mulighed for at lave kvarte og trekvarte-sting langt nemmere end på aida og så er det bare smukt at se de små fine tråde i stoffet når mønstret kun er delvist dækkende.
Hør og blandingsstoffer fås i mange farver, kvaliteter og stivheder. Når det gælder korssting og andre tællesting er det bedst ikke at vælge en for tynd kvalitet fra den almindelige stofforretning, fordi det hurtigt bliver vredet skævt og forvrænger dit mønster. Forskellen på ren hør og blandingsstoffer er prisen, men også hvor ens trådene er lavet – hør er en naturfiber, der kan variere lidt i tykkelse, så der enkelte steder på stoffet kan være “klumper” på tråden. Det kan gøre et par enkelte sting lidt anderledes end resten, og det er en smagssag om man kan lide det.
