Det er hurtigt og nemt at pynte på en gammel sweater eller en ny vest, så den får et mere personligt udtryk eller måske klar til jul. Når du skal brodere på strikket eller hæklet tøj er det vigtigt at det garn, du vælger at brodere med ikke er alt for meget tyndere end selve tøjets garn. På den måde er det sværere for det broderede mønster at blive væk mellem de andre tråde. Vælg et simpelt mønster og tegn gerne en skitse på et stykke papir før du giver dig i kast med at brodere på tøjet.
Stingene skal sidde fast i "hullerne" i tøjets masker, så der bliver stor forskel på om stingene bliver små, store, aflange eller kvadratiske i formen. Ofte er det lettere at brodere frit på hæklet og strikket tøj, fordi det kan være svært at se hvor korsstingene skal sidde for at blive lige store. Start den første broderitråd med en løkke på bagsiden og så kan de hæftes på bagsiden af broderiet og også gerne gennem tøjets garn, men pas på at trådene ikke kan ses på forsiden af tøjet.



